Husorden
Vedtaget på generalforsamling 13.april 2011
Formål
Husordenen har til formål at gøre forholdene på ejendommen så attraktive for beboerne som muligt samt at bevare ejendommen i bedst mulig stand.
Bankning
Bankning af tæpper kan foregå på pladsen ved garagen. Rystning af tæpper og deslige ud over altaner og ud af vinduer er forbudt.
Børn
Børn må ikke lege eller støje på trapper og gange. Beboeren skal drage omsorg for, at de hos ham boende eller på besøg værende børn ikke ved støjende adfærd er til gene for de øvrige beboere.
Cykler og lignende
Cykler, legevogne og lignende må ikke henstilles på ejendommens trapper, men skal stilles i cykelkælder eller barnevognsrum. Varmemesteren må efter påtale fjerne effekterne, hvis beboeren ikke efterkommer denne påtale.
Motorkøretøjer
Biler må ikke henstilles således, at de generer ind- og udkørsel for andre biler. Biler skal parkeres i de malede felter. Signalhorn må ikke benyttes i garagen. Brændstof ud over brændstof i tanken må ikke opbevares i det lejede. Knallerter og motorcykler må ikke henstilles i kældergange, og det er strengt forbudt at starte motoren og køre på stien eller det grønne område. Ingen bil må gå i tomgang mere end 3 minutter.
Hærværk
Intet affald eller papir må henkastes på trapper eller noget andet sted på området.
Det er forbudt at tegne og male på eller beskadige ejendommens træværk, murværk eller inventar.
Musik, selskabelighed og støj
Benyttelse af musikinstrumenter, musikanlæg, tv og lignende skal ske uden gene for de øvrige beboere.
Ved selskabelighed og fester, som varer ud over kl. 23:00, skal der vises størst muligt hensyn til de øvrige beboere.
Vaskemaskiner og andre tekniske hjælpemidler til lettelse for husførelsen må installeres, dersom tilladelse er indhentet, og således at de ikke ved støj eller på anden måde er til gene for ejendommen eller dens beboere. Al brug af boremaskiner og andet støjende værktøj må ikke finde sted mellem kl. 20:00 og kl. 8:00.
Vaskerum og tøjtørring
Vaskerummet skal efter brug afleveres ryddeliggjort og rengjort. Reglerne, der findes opslået i vaskekælderen (den store), skal følges. Tøj må kun tørres på de anviste pladser og rum. Tøjtørring må ikke finde sted fra vinduer, trapper eller altaner. Hvis tøj, som ophænges i tørrerum, drypper, skal vandet tørres op. Tørrerum skal afleveres i rengjort stand.
Vinduer
I regn-, sne-, frost- og stormvejr skal alle vinduer i kælderrum holdes lukkede.
WC-regler
Der må kun benyttes toiletpapir, og intet, som kan forårsage forstoppelse af afløbet, må kastes i wc-skålen. Såfremt der er konstateret utætheder på vvs-installationerne, skal disse straks anmeldes til udlejeren og/eller dennes stedfortræder (varmemesteren).
Husdyrhold
Hunde og katte må ikke holdes uden forudgående skriftlig tilladelse, og selv med hundetilladelser skal hunde altid føres i snor inden for ejendommens område. I tilfælde af klager fra andre beboere kan tilladelsen blive kaldt tilbage, og hunden eller katten påkræves fjernet med 1 måneds varsel.
Altaner
Der må ikke bores eller foretages andre indgreb, der kan svække altanens konstruktion.
Der må ikke opsættes markise uden godkendelse fra bestyrelsen.
Der må ikke opsættes parabolantenner eller lignende, der er synligt.
Der må ikke opsættes sideskærme eller lignende uden bestyrelsens godkendelse.
Der må ikke bruges grill (kul, gas, el) på altanen.
Haveregulativ
Der må ikke opsættes markiser uden bestyrelsens godkendelse.
Der må ikke opsættes parabolantenner eller lignende.
Der må ikke bruges grill (kul, gas, el) i haven.
Der må ikke inddrages mere areal end det nuværende.
Der må ikke opbevares nogen ting, der kan være skjulested for rotter og lignende.
Overtrædelser
Overtrædelse af nærværende husorden kan medføre påtale, en påtale der straks skal efterkommes. Grove eller gentagne overtrædelser af husordenen efter påtale kan medføre eksklusion af andelsboligforeningen/opsigelse af lejemålet.
***
Gamle Husorden
Der er tale om den husorden, der galt da andelsforeningen blev stiftet.
Formål
Husordenen har til formål at gøre forholdene på ejendommen så attraktive for beboerne som muligt, samt at bevare ejendommen i bedst mulig stand.
Affald
I skakten må kun kastes køkkenaffald, og alle mælkekartoner skal trykkes flade, ligesom alle poser skal lukkes.
Flasker, glas, papir, papkasser og aviser skal lægges på de af varmemesteren anviste steder.
Badeværelse
Af hensyn til natteroen i ejendommen henstilles det, at badning ikke foretages mellem kl. 23:00 og kl. 5:00.
Bankning
Bankning af tæpper kan foregå på pladsen ved garagen. Rystning af tæpper/løbere og deslige ud af altandøre og vinduer er forbudt.
Børn
Børn må ikke lege eller støje på trapper og gange. Lejeren skal drage omsorg for, at de hos ham boende eller på besøg værende børn ikke ved støjende adfærd er til gene for de øvrige beboere.
Cykler og lignende
Cykler, legevogne og lignende må ikke henstilles på ejendomens trapper, men skal stilles i cykelkælder eller barnevognsrum. Varmemesteren må efter påtale fjerne effekterne, hvis lejeren ikke efterkommer denne påtale.
Motorkøretøjer
Automobiler må ikke henstilles således, at de generer ind- og udkørsel for andre automobiler. Signalhorn må ikke benyttes i garagen. Benzin udover benzin i tanken må ikke opbevares i det lejede. Knallerter og motorcykler å ikke henstilles i kældergange, og det er strengt forbudt at starte motoren og køre på stien eller det grønne område. Ingen bil må gå i tomgang mere end 3 minutter.
Hærværk
Intet affald eller papir må henkastes på trapper eller noget andet sted på området.
Det er forbudt at tegne og male på eller beskadige ejendommens træværk, murværk eller inventar.
Musik, Selskabelighed og støj
Benyttelse af musikinstrumenter, radio, TV, grammofon, kasettebåndoptager og lignende skal ske uden gene for de øvrige beboere og almindeligvis ikke i tidsrummet kl. 23:00 - 6:00.
Musiceren i erhvervsøjemed må kun finde sted med udlejerens skriftlige samtykke.
Ved selskabelighed og fester, som varer udover kl. 23:00 skal der vises størst muligt hensyn til de øvrige beboere.
Vaskemaskiner og andre tekniske hjælpemidler til lettelse for husførelsen må installeres, dersom tilladelse er indhentet, og således at de ikke ved støj eller på anden måde er til gene for ejendommen eller dens beboere. Al brug af boremaskiner og andet støjende værktøj må ikke finde sted mellem kl. 20:00 og kl. 8:00.
Vaskerum og tøjtørring
Vaskerummet skal efter brug afleveres ryddeliggjort og rengjort. Reglerne der findes opslået i vaskekælderen (den store) skal følges. Tøj må kun tørres på de anviste pladser og rum. Tøjtørring må ikke finde sted fra vinduer, trapper eller ud af altandøre. Hvis tøj som ophænges i tørrerum, drypper, skal vandet tørres op. Tørrerum skal afleveres i rengjort stand.
Vinduer
I regn-, sne-, frost- og stormvejr skal alle vinduer i kælderrum holdes lukkede.
W.C. Regler
Der må kun benyttes toiletpapir, og intet, som kan forsage forstoppelse af afløbet må kastes i WC-skålen. Såfremt der er konstateret utætheder på VVS-installationerne, skal disse straks anmeldes til udlejeren og/eller dennes stedfortræder (varmemesteren).
Husdyrhold
Hunde og katte må ikke holdes uden forudgående skriftlig tilladelse, og selv med hundetilladelser skal hunde altid føres i snor inden for ejendommens område. I tilfælde af klager fra andre beboere, vil tilladelsen blive kaldt tilbage, og hunden eller katten påkræves fjernet med 1 måneds varsel.
Overtrædelser
Overtrædelse af nærværende husorden kan medføre påtale, en påtale der straks skal efterkommes. Grove eller gentagne overtrædelser af husordenen efter påtale kan medføre opsigelse af lejemålet.
|